- På første billede ses et cariesangreb (gult) under udvikling i den store kindtand.
- Hvis hullet ikke laves, fortsætter det ned mod nerven inde i tanden, og ender med at inficere denne. Det kan give voldsomme smerter, og kræver rodbehandling. Hvis det udsættes, udvikles en tandbyld.
- Ved en rodbehandling fjerner man resterne af nerven i lokalbedøvelse.
- Den udrensede nervekanal fyldes så op med et pasta-agtigt materiale, og der afsluttes med en fyldning. Således har man tilbage en død, men fuld funktionsdygtig tand med svagt mindsket brudstyrke.
Årsag
Dårlig ånde skyldes oftest stofskifteprodukter fra bakterier på tungeryggen og i plak på tænderne og i tandkødslommerne. Bakterierne producerer svovlholdige forbindelser ved nedbrydning af aminosyrer. Dette er en normal proces hos alle mennesker, mest udpræget ved nedsat spytsekretion som fx. under søvn, langvarig tale eller stress. Udenlandske undersøgelser tyder på, at over halvdelen af befolkningen mener at have dette problem, og tiden kræver frisk, vellugtende ånde.
Morgenånde
Undersøgelser viser, at mere end hver anden har dårlig ånde om morgenen på grund af forhold i mundhulen. Stofskiftet er nemlig nedsat om morgenen, og munden renses ikke i nær samme grad, når vi sover. Da er musklerne i munden mere i ro, og produktionen af spyt er stærkt nedsat. Det betyder igen, at mængden af afstødte slimhindeceller og bakterier i mundhulen vokser, fordi de ikke vaskes væk af spyttet. Hører man til dem, der ånder gennem munden, forstærkes den dårlige ånde yderligere.
Sultånde
Jo længere tid det er, siden vi har spist, jo større risiko er der for dårlig ånde. Der dannes mindre spyt, hvilket giver flere bakterier. I mangel på madrester i munden vil mikrofloraen i mundhulen kaste sig over proteinstoffer og afstødte slimhindeceller.
Hormonalt betinget dårlig ånde
Kan for eksempel opstå i forbindelse med menstruation og graviditet.
Dårlig ånde hos børn
Skyldes ofte betændte mandler, hvor madrester og bakterier gemmer sig i små hulrum i mandlerne.
Dårlig ånde hos ældre
Kan have mange årsager. Sygdomme, ændringer i spytkirtlerne, dårlig mundhygiejne, uregelmæssige måltider, indtagelse af medicin og et ændret stofskifte spiller typisk ind.
Dårlig ånde på grund af mad og drikke
Aromatiske stoffer i for eksempel hvidløg og alkohol går direkte i blodet og udskilles gennem lungerne med dårlig ånde til følge. Kød – især fedt kød – omdannes blandt andet til flygtige fedtsyrer i fordøjelsessystemet og udskilles gennem lungerne. Fed kost i det hele taget kan give et surt miljø, der igen giver dårlig ånde. Indtagelse af store mængder mælk og mælkeprodukter kan også give dårlig ånde.
Hvad gør man?
Det bedste middel er stadig først og fremmest en god mundhygiejne. Det hjælper at holde tænderne rene og tandkødet sundt. Tungens bidrag kan reduceres ved at børste eller skrabe belægninger af tungen. Desuden er spytstimulation nødvendig for at fjerne substrat og affaldstoffer. Her er tygning af grov føde bedst, men også sukkerfrit tyggegummi eller pastiller med stærk smag kan hjælpe. Til dem som har behov for mere, kan man anbefale zinkholdige produkter (Zinkoral-tabletten, som kan købes på apoteker). De er ikke vidundermidler, men de har en vis lugtreducerende effekt. Det er bedre end blot at kamuflere lugten af bakterieprodukter med vellugt af fx. pebermynte.
After eller blister i munden er formentlig den hyppigste mundslimhindesygdom, idet ca. 20% af befolkningen periodisk lider heraf. Diagnosen stilles alene ud fra det kliniske billede, kombineret med oplysninger om tilbagevendende sår.
Årsag
En række faktorer (mekanisk traume, visse fødeemner, psykisk stress etc.) kan muligvis provokere after hos disponerede personer. Selve årsagen skyldes sandsynligvis virus, som allerede latent er tilstede i slimhinden, og som aktiveres ved et svækket immunforsvar.
Profylakse
Det menes at tandpasta-skummemidlet (-laurylsulfat) kan aggravere udbruddet med after. Der findes enkelte tandpastaer uden dette skummemiddel, fx. Zendium og Denivit.
Behandling
LongoVital – en dansk urtevitamin tablet – har som det første bivirkningsfri præparat vist sig at have en positiv effekt og nedsætter antallet af udbrud. I svære tilfælde kan LongoVital ikke alene forebygge nye udbrud, men her bør forsøges med supplement med Acyclovir, som er et specifikt antiviralt middel.
Huller i tænderne opstår ved at bakteriebelægninger (plak) på tandoverfladen forgærer bl.a. føderester i mundhulen. Ved forgæringen udvikles syreprodukter, som ætser og gennembryder emaljeoverfladen. En forudsætning for, at der udvikles huller er, at der både er kulhydrater og bakterier tilstede. Mangler en af delene sker der ingenting. Dvs. man kan sagtens spise slik, hvis man er god til at holde rent med sin tandbørste. En effektiv tandbørstning med fluortandpasta morgen og aften fjerner de fleste bakterier og madrester.
Amalgam er en højteknologisk forbedring af en nok 150 årig opfindelse, der groft sagt bestod af en blanding af 2/3 sølvpulver og 1/3 kviksølv.
Kviksølv er giftigt, men i forbindelse med sølv indgår stoffet i en stabil kemisk forbindelse. Til sammenligning kan siges, at klordampe er giftige, men i en kemisk forbindelse med natrium hedder det “bordsalt”!
Frigivelse af kviksølv under tygning og slid er extremtlavt og ikke alarmerende. Faktisk er mængden reelt mindre end, hvad man ellers bliver belastet med gennem fødevarer, luft og vand.
Mht tandbørster findes der mange forskellige mærker og udformninger, hvor den ene tilsyneladende altid er bedre end den anden. Generelt set er der dog ikke den store forskel, så find en farve du kan lide, en der ikke har for stive hår og brug i stedet energien på at børste tænderne ordenligt. Det er helt klart mere den enkeltes motivation til at gribe børsten og vedkommendes evne til at komme omkring, dvs motorikken, der er afgørende for tandsundheden. Hvis du er i tvivl, om du gør det rigtigt, kan du helt sikkert få din tandlæge til at vise det.
Når det kommer til tandpasta er der, på trods af Triple protection og anti-dit-og-dat, heller ikke den store forskel på virkningerne. Overordnet set er det eneste, der betyder noget, om der er fluor i, og det er der næsten i alle tandpastaer i dag. Køb derfor en fluorholdig tandpasta, som smager godt og er billig. Derudover kan der være personer, som har øget tendens til at få after/blister på slimhinden ved brug af “natrium-lauryl-sulfat”-holdige pastaer. Disse personer kan med fordel prøve tandpastaer uden dette skummemiddel, fx. Zendium. Kig på deklarationen. Man kan nogle gange i reklamer få indtrykket af, at valget af tandbørste og -pasta er af stor betydning for en god mundhygiejne. Det er meget forkert. Det kan næsten ikke pointeres kraftigt nok, at det, der tæller, er viljen og evnerne til en grundig mekanisk rengøring, mere end det er valget af de forskellige mærker.
Mundskyllevæsker er moderne, og vi overskylles nu af en international flodbølge af disse produkter, som købes ukritisk. Denne type produkter er omfattet af kosmetik-lovgivningen, hvilket betyder, at det eneste krav der stilles er, at det ikke må være til skade for brugeren, dvs der er intet krav om, at det skal virke, som lovet på etiketten. Det er således de færreste produkter, der har nogen gavnlig virkning på længere sigt, udover at det umiddelbart giver en god smag i munden. Dette kan give en falsk fonemmelse af ren mund. Mundskyl kan ikke erstatte tandbørstning, og det er et dyrt, besværligt og lidet effektivt supplement, der i værste fald kan være skadeligt. Beregninger på udgifterne til væskerne, hvis man skal bruge dem, som foreskrevet, viser, at det løber op i 650-1810 kr. årligt. Naturens eget geniale mundskyl, spyttet, er derimod værd at satse på. Den spytstimulerende effekt af grov kost, frugter og tyggegummi, er langt nyttigere, sundere og billigere end de mange mundskyl, der mest virker som smagskamuflage.
Det i teorien farlige ved røntgenstråler er, at de virker ioniserende på kroppens celler, med andre ord de kan ændre på atomernes bindinger til hinanden og dermed lave ødelæggelser i cellens maskineri og arvemateriale. Vi er dog dagligt udsat for ioniserende stråling bl.a. i form af baggrundsstråling fra rummet og radonstråling fra de huse, vi bor i. Den mængde stråling, man udsættes for ved 1 røntgenbillede, svarer ca. til den samlede baggrundsstråling, vi udsættes for i løbet af 1 døgn og en helstatus (14-16 billeder) til den mængde baggrundsstråling, vi får af en flyvetur til Mallorca. Det er vigtigt at at være klar over, at røntgenstråler kan være farlige, men samtidig skal frygten have de rigtige proportioner.
Når det gælder misfarving af tænder, er kaffe og cigaretter to af de største syndere. Ved tandrensning hos din tandlæge fjernes misfarving og belægninger, men mener du, at dine tænder stadig er mørke efter tandrensning, kan det lade sig gøre at blege.
Tandlægen tager aftryk af tænderne, og producerer en blegeskinne, som du får med hjem sammen med blegevæsker. Skinnen benyttes i ca. 3 timer dagligt i 1-2 uger, hvorefter du kommer til kontrol hos tandlægen. Blegningens holdbarhed er selvfølgelig afhængig af, om du fortsætter med at ryge cigaretter og drikke kaffe, som du hidtil har gjort. Ændrer du ikke dine vaner, må du regne med, at behandlingen skal gentages med kortere intervaller, end hvis du holder op med at ryge og drikke meget kaffe.
At få bleget sine tænder er altså ikke engangsbehandling, hvis du skal opretholde det “lysere” resultat. Hvis tænderne bliver mørke igen, kan du købe nye blegevæsker på klinikken og gentage behandlingen. Du skal være indstillet på, at tænderne muligvis ikke kan blive så lyse som du ønsker.